Infrarødt termometer vs. stegetermometer – hvad skal du vælge?

Skrevet af Liva, Testbutlers redaktion.

Et infrarødt termometer og et stegetermometer lyder ens, men de måler to vidt forskellige ting. Det ene læser overfladen, det andet kernen. Vælger du forkert, kan du komme til at servere kød, der ser færdigt ud udenpå, men er råt indeni. Her får du styr på forskellen, så du ved, hvornår du bruger hvad, og hvorfor mange køkkener har brug for begge dele.

Sådan måler de to termometre

Et infrarødt termometer måler overfladens temperatur på afstand. Du sigter mod fladen, og det læser varmestrålingen uden at røre noget. Du får et tal på et sekund, men kun for det yderste lag.

Et stegetermometer har en spids føler, du stikker ind i maden. Det måler temperaturen dér, hvor spidsen sidder, altså inde i kernen. Det tager lidt længere, men det fortæller dig, hvor gennemvarmt kødet er hele vejen ind.

Overflade eller kerne: derfor betyder det alt

Forskellen mellem overflade og kerne er stor, når du steger. En bøf kan have 200 grader på skorpen og stadig være rå i midten. Et infrarødt termometer ser kun de 200 grader og siger intet om, hvordan kødet har det indeni.

Derfor er kernetemperatur det, der afgør, om kød er sikkert og færdigt. Fødevarestyrelsen anbefaler mindst 75 grader i kernen på fjerkræ og hakket kød for at slå bakterier ihjel. Det tal kan du kun ramme sikkert med et stegetermometer.

• Kylling og andet fjerkræ: mindst 75 grader i kernen.
• Hakket kød og fars: mindst 75 grader.
• Hele stykker oksekød kan spises ved lavere kernetemperatur alt efter, hvor rødt du vil have det.

Hvornår er et infrarødt termometer bedst?

Det infrarøde termometer er stærkt, når det er overfladen, der tæller, og når du hurtigt vil tjekke noget uden at røre det. Det er også nyttigt til flader, du ikke kan stikke en føler i.

• Temperatur på en pande eller en stegeplade, før du lægger maden på.
• Olie til friture, målt uden at holde en føler nede i den varme olie.
• En pizzasten eller bunden af en pizzaovn.
• Om en gryde eller en flade er for varm eller for kold.

Fordelen er farten og at du ikke rører noget. Husk dog, at det kun måler et lille punkt på overfladen, så sigt mod det sted, du faktisk vil vide temperaturen på.

Hvornår er et stegetermometer bedst?

Stegetermometeret er dit valg, når det er kernen, der afgør, om maden er klar. Det gælder alt kød, fjerkræ, fisk og bagværk, hvor midten skal ramme en bestemt temperatur.

• Steg, kylling og andre store stykker kød i ovnen.
• Bøffer, hvor du vil ramme rød, rosa eller gennemstegt præcist.
• Fisk, der let bliver tør, hvis den får for meget.
• Brød og kager, hvor kernen skal være gennembagt.

Stik føleren ind i den tykkeste del, og undgå ben, for benet leder varme og giver et forkert tal. Så rammer du kernetemperaturen dér, hvor kødet er længst om at blive færdigt.

Præcision og faldgruber

Et infrarødt termometer er hurtigt, men det kan snydes. Blanke og skinnende flader kaster strålingen tilbage og giver et forkert tal, så en poleret stålpande kan vise for lavt. Damp og fedt i luften kan også forstyrre målingen.

• Hold termometeret vinkelret på fladen og ikke for langt væk.
• Sigt mod en mat flade frem for et blankt, skinnende sted.
• Husk, at det kun læser overfladen, ikke hvad der sker under.

Et stegetermometer er mere præcist for kernen, men det skal sidde det rigtige sted. Sætter du føleren for langt ind eller rammer ben eller fedt, får du et misvisende tal. Stik den ind i den tykkeste del af kødet, og læs af, når tallet har stabiliseret sig.

Derfor har mange brug for begge

De to termometre løser hver sin opgave, og de erstatter ikke hinanden. Det infrarøde giver dig den rigtige varme på panden, så skorpen bliver sprød. Stegetermometeret sikrer, at kernen er færdig og sikker.

Steger du en bøf, kan du bruge begge i samme ret. Tjek panden med det infrarøde, så den er varm nok til en god skorpe, og tjek bøffen med stegetermometeret, så kernen rammer det, du vil have. Skal du kun vælge et, så tænk på, hvad du laver mest.

Der findes også kombimodeller, der både kan måle overfladen på afstand og har en føler til kernen. De kan være et godt køb, hvis du vil nøjes med ét apparat. Men vær opmærksom på, at en billig kombimodel sjældent er lige så præcis som to gode enkeltmodeller. Laver du meget mad, hvor tallet skal passe, er to dedikerede termometre ofte det sikreste valg.

Laver du mest kød og bagværk, hvor kernen tæller, så vælg et stegetermometer først. Griller, fritterer eller bager du pizza tit, får du meget ud af et infrarødt. Vil du se de bedste modeller, så se vores test af de bedste infrarøde termometre. Og skal du måle friture, så læs, hvordan du måler olietemperaturen til friture uden termometer i olien.

Kort sagt: brug det infrarøde til flader og olie, og stegetermometeret til kernen i maden. Har du begge, er du dækket fra pande til tallerken.