Belgiske vs. sprøde tynde vafler: hvilket vaffeljern skal du vælge?

Skrevet af Liva, Testbutlers redaktion.

Du står i butikken med to helt forskellige vaffeljern foran dig. Det ene laver tykke, luftige belgiske vafler med dybe firkanter. Det andet laver tynde, sprøde hjertevafler som dem, mormor bagte. De kan ikke bruges i flæng, og valget afgør, hvad du kan servere. Her får du forskellen forklaret, så du rammer rigtigt første gang.

To slags vafler kræver to slags jern

Formen på pladerne bestemmer alt. Et belgisk vaffeljern har dybe firkantede lommer, tit 2 til 3 centimeter dybe. Et jern til tynde vafler har et fladt mønster, ofte formet som fem små hjerter, hvor dejen kun får nogle få millimeter at brede sig i.

Den forskel kan du ikke snyde dig udenom. Hælder du tynd dej i et belgisk jern, får du en flad kiks uden luft i lommerne. Hælder du tyk belgisk dej i et hjertejern, flyder den ud over kanten og brænder på. Vil du kunne lave begge dele, skal du enten have to jern eller et kombijern med udskiftelige plader.

Belgiske vafler: dybe lommer og masser af luft

Belgiske vafler findes i to hovedtyper. Bruxelles-vaflen er let og luftig med en åben krumme og dybe fordybninger. Liège-vaflen er tættere og sødere, fordi der er perlesukker i dejen, som karamelliserer og giver sprøde klumper på overfladen.

Fælles for dem er, at de fylder. En belgisk vaffel er et måltid eller en dessert med is, flødeskum og bær i lommerne. Har du gæster, børnefødselsdag eller søndagsbrunch, er det den slags, folk husker. Til gengæld fylder jernet mere i skabet, og det tager lidt længere tid per vaffel.

• Vælg belgisk, hvis du vil have vafler som dessert eller weekendforkælelse.
• Vælg belgisk, hvis lommerne skal holde på is, sirup eller frugt.
• Liège-dej med perlesukker kræver et jern, der tåler, at sukker smelter mod pladen.

Tynde hjertevafler: sprødt og hurtigt

Den tynde vaffel er den klassiske danske. Sprød skorpe, blød midte og en form som fem sammensatte hjerter, du kan brække fra hinanden. Dejen er mere flydende, og fordi vaflen er tynd, bliver den færdig på under to minutter.

Den slags passer til kaffen, til hverdag og til mange gæster hurtigt efter hinanden. Du bruger mindre dej per vaffel, så en portion rækker længere. Nogle spiser dem med syltetøj og flødeskum, andre med bare lidt sukker. Vil du bage store stakke i en fart, er det tynde jern det oplagte valg.

Watt og pladedybde: hvad tallene betyder

Effekten står oplyst i watt og siger noget om, hvor hurtigt pladerne bliver varme igen mellem vaflerne. Til et moderne belgisk enkeltjern er 1000 watt et fornuftigt minimum, og 1200 til 1600 watt giver en mere stabil varme, når du bager flere i træk. Bliver jernet for koldt undervejs, bliver vaflerne bløde i stedet for sprøde.

Pladedybden er den anden vigtige spec. Vil du have rigtige belgiske vafler, skal lommerne være markant dybe, så dejen kan hæve uden at flyde ud. Til tynde vafler er dybden underordnet, her handler det mere om et jævnt varmefordelende mønster og et godt slip-let-lag. Kig også efter en termostat eller et lys, der viser, hvornår jernet er klar.

• Belgisk enkeltjern: sigt efter mindst 1000 watt, gerne 1200 til 1600.
• Dybe lommer på 2 til 3 centimeter til luftige belgiske vafler.
• Justerbar termostat, så du kan styre, hvor mørk vaflen bliver.
• Klar-indikator, så du ikke gætter dig til, hvornår du kan hælde dej i.

Watt fortæller dog ikke hele historien. To jern med samme effekt kan fordele varmen forskelligt, alt efter hvor godt varmelegemet dækker pladen. Et jern, der bliver hurtigt varmt igen mellem vaflerne, holder en jævn kvalitet, når du bager en hel stak. Det er især vigtigt til belgiske vafler, hvor der går mere dej og dermed mere tid per vaffel.

Kombijern og plads i køkkenet

Kan du ikke bestemme dig, findes der jern med udskiftelige plader. Du klikker de dybe belgiske plader af og sætter et fladt mønster i, når du vil have tynde vafler. Det sparer plads, fordi du kun har ét apparat i skabet, og det giver dig begge slags vafler fra samme maskine.

Ulempen er, at pladerne skal opbevares et sted, og at et kombijern ofte koster mere end et enkelt jern. Bager du næsten kun én slags vaffel, er et dedikeret jern både billigere og lettere at have med at gøre. Tænk også på selve størrelsen. Et belgisk jern fylder mere på bordet og i skabet end et tyndt hjertejern, så mål efter, hvor du vil stille det.

• Kombijern: ét apparat, begge vaffeltyper, men dyrere og med løse plader.
• Dedikeret jern: billigere og enklere, hvis du kun laver én slags.
• Tjek målene, så jernet passer til din opbevaringsplads.

Sådan vælger du det rigtige jern

Start med at spørge dig selv, hvad du oftest vil bage. Er svaret tykke vafler til dessert, så gå efter et belgisk jern med dybe lommer og god effekt. Er svaret sprøde vafler til kaffen i en fart, så vælg et tyndt hjertejern. Er du i tvivl, eller vil du kunne skifte mellem begge, findes der kombijern med udskiftelige plader.

Uanset type holder jernet længere, hvis du passer på belægningen. Brug aldrig metalredskaber på pladerne, og lad dem køle af, før du tørrer dem. Du kan læse mere om det i vores guide til, hvordan du rengør dit vaffeljern uden at ødelægge non-stick-belægningen.

Vil du se konkrete modeller til både tynde og belgiske vafler med pris og bagekvalitet, så se vores test af vaffeljern og vælg ud fra, hvilken type vaffel du helst vil have på tallerkenen.