Foodprocessor vs. blender: Hvornår vælger du hvad?

Skrevet af Liva, Testbutlers redaktion.

En foodprocessor og en blender ligner hinanden på papiret. Begge har en motor og roterende knive, og begge hakker mad. Men de er bygget til to helt forskellige typer opgaver, og bruger du den forkerte, ender du med enten grød, hvor du ville have grofthakket, eller klumper, hvor du ville have glat. Her får du en klar rettesnor for, hvornår du vælger hvad, og hvornår du faktisk har brug for begge dele.

Den korte forskel

Tænk på det sådan her: en blender er til våde opgaver, en foodprocessor er til tørre. Blenderen har en høj, smal kande, hvor væske og bløde råvarer trækkes ned mod knivene i en hvirvel. Det giver en glat, ensartet masse.

Foodprocessoren har en lav, bred skål og et bredt knivblad, der svinger tæt hen over bunden. Den er lavet til at hakke, rive og skære faste råvarer i mindre stykker, uden at de bliver til mos. Den store skål giver plads, og du styrer selv, hvor groft eller fint resultatet bliver med korte tryk på knappen.

Det er blenderen bedst til

Skal resultatet være flydende eller helt glat, er blenderen dit valg. Hvirvlen i den smalle kande sørger for, at alt kommer forbi knivene igen og igen, indtil der ikke er en eneste klump tilbage.

• Smoothies og shakes: Frugt, væske og is bliver til en jævn drik. En foodprocessor efterlader klumper og løber over med så meget væske.
• Supper og saucer: Blenderen gør en suppe fløjlsblød. Mange kraftige modeller kan endda varme suppen op undervejs.
• Knuse is og frosne bær: Den smalle kande og de kraftige knive er bygget til det.
• Dressinger og emulsioner: Olie og eddike samler sig til en tyk, glat dressing, der ikke skiller med det samme.

Fælles for det hele er, at der er væske med, og at du vil have et glat resultat. Er begge dele sandt, så tag blenderen. En ting skal du dog huske: en blender kan ikke hakke tørre råvarer ordentligt. Kaster du et par gulerødder i en tom kande, sætter de sig bare fast over knivene, og motoren kører i tomgang. Der skal væske til, før hvirvlen virker.

Det er foodprocessoren bedst til

Skal råvarerne beholde noget struktur, eller er de tørre og faste, vinder foodprocessoren. Den brede skål og de udskiftelige blade gør den langt mere alsidig til det grove arbejde i køkkenet.

• Hakke løg, grønt og nødder: Med korte pulses styrer du selv, om det bliver groft eller fint, uden at det bliver til væske.
• Rive og snitte: Med rive- og snitteskiver klarer den et helt hoved kål eller et kilo gulerødder på under et minut.
• Lave dej: Den ælter en mørdej eller en pizzadej på få sekunder, uden at du får varme hænder i det.
• Hakke kød: Med korte tryk kan du hakke dit eget kød og styre fedtindholdet selv.

Er der lidt eller ingen væske, og vil du bevare en vis struktur, så er foodprocessoren det rigtige værktøj. Den kan også lave nogle af de samme ting som blenderen, for eksempel pesto og hummus, men den bliver sjældent helt så glat. Til gengæld kan den mange ting, en blender slet ikke kan, som at snitte agurk i tynde skiver eller rive en hel knold ost på få sekunder. Det er alsidigheden, der gør den til en arbejdshest i køkkenet.

Hvornår har du brug for begge?

Hvis du laver meget mad fra bunden, vil du med tiden mærke, at de dækker hver deres behov. Laver du smoothies hver morgen og supper om vinteren, men også hakker og river meget grønt, er der god grund til at have begge stående.

Men skal du kun vælge én, så tag udgangspunkt i, hvad du laver oftest. Elsker du smoothies, supper og drinks, så start med en blender. Laver du mest mad fra bunden med hakning, rivning og dej, så er en foodprocessor pengene bedre værd. En mellemvej er en foodprocessor med et ekstra blenderbæger, men de rene modeller gør hver ting bedst.

Sådan vælger du rigtigt

Uanset hvilken vej du går, er der et par ting, der afgør, om du bliver glad for maskinen i længden.

• Skålens eller kandens størrelse: Laver du mad til en familie, så vælg en stor. En lille skål tvinger dig til at køre i flere hold.
• Motorens styrke: Tung dej og hårde gulerødder kræver kræfter. En svag motor sætter ud eller bliver varm.
• Antal dele og tilbehør: Flere skiver og knive gør en foodprocessor mere alsidig, men også mere at vaske op.
• Nem rengøring: Tjek, om delene tåler opvaskemaskinen. Det afgør tit, hvor tit maskinen bliver brugt.

Kort sagt: væske og glat betyder blender, tørt og struktur betyder foodprocessor. Vil du finde en, der ordner hakning, rivning og dej på én gang, så se vores oversigt over en foodprocessor. Og vil du se, hvor let den klarer dej, så læs Sådan laver du dej i en foodprocessor uden æltning i hånden.